Godmorgen – en ny uge kan begynde…
Ugen startede med at stå op til sædvanlig tid efter at ha’ sovet fra kl. 23:00 (gad ikke lige at gå ud og tisse ved midnat). Har fået morgenmad og været ude og gå morgentur og har her til morgen mødt en puddel og en labradoodle som kender en OES. Der er godt nok mange som kender en OES og godt gider at gå en lille tur.
Ved middagstid har jeg været en tur på banerne igen og mødt 3 nye vovser – det var lidt sjovt at løbe rundt og lege. Men de var ved at ordne græsset med nogle store maskiner så det blev ikke så lang tid vi fik der ovre men pyt med det for jeg blev lidt træt af at løbe rundt efter de andre vovser.
I dag har været “rutinedag” og det betyder at jeg skulle ud og gå på “faste” tidspunkter og gå en en bestemt lille rute som de kalder “runden” – men der har også været plads til lidt sjov og leg… men de siger at jeg skal lære rutinerne og nogle mærkelige ord som “plads” og “sit” – det er altså svært når man ikke engang kan huske sit eget navn …
Dagens kommandoer : Zero (mit navn tror jeg nok), værs’go, plads, sit, højre og venstre …
Træning : Hverdags rutiner og tidspunkter