Godmorgen …

Her til morgen er jeg blevet vækket igen – gik i seng ved midnat og blvet vækket ved 5:30 tiden. Jeg har været ude og gå en lille tur, fået morgenmad og været en tur i haven.
Det er da et håbløst vejr i dag – det blæser og regner – slet ikke vejr til mig for jeg blir’ jo våd – meget våd – dem og deres rutiner føj sir’ jeg bar’

Regnvejr = man skal tørres når man kommer ind – hver gang – suk. Jeg stak af med håndklædet for jeg syntes godt jeg selv kan ordne det der tørrehalløj – det var vist ikke populært, men jeg blev da tør smiley

Middagstid er også frokosttid og tid til en gåtur med udfordinger … I dag forsøgte jeg at fange Kenzo (sort labrador) og det lykkedes næsten men de var for hurtige inde på banerne. Så løb jeg lidt rundt ved træerne og smuttede hen til målene. De der mål er nu lidt dumme for jeg blev fanget i det ene. Så huggede jeg noget fra et juletræ da jeg kom hjem – julen er da dejlig og træet smager godt. Jeg blev våd og snavset og inde igen blev jeg tørret uden bøvl for jeg var træt af det der luft uden for.

Aftentid er hygge og let leg, kort gåtur og så aftensmad. Og så lidt hygge og slumre lidt. Sidst på aftenen er det så en lidt længere gåtur (runden) og leg i haven – slappe af, ud og tisse og så godnat.

Nu har jeg skiftet fra 4 måltider til 3 – morgen middag og aften.
Dagens kommandoer : Zero, plads, sit, stå, værs’go, højre og venstre … men jeg ka’ ik’ huske dem endnu.
Træning : Hverdags rutiner og tidspunkter