Ugen der gik …
Jeg endte med, at måtte have byttet min nye Y-sele til en mindre, men fik så en H-sele i stedet for. Den er altså også lidt for stor, men kun lidt, så det varer ikke så længe før jeg kan passe den rigtigt. Jeg syntes den sidder meget bedre når jeg går, så den bliver jeg nok lidt glad for – tror jeg.
Skulle egentligt have haft en mindre Y-sele, men den var ikke på lager – så derfor skulle jeg prøve H-selen.
Ellers er der egentligt vist ikke sket så meget i løbet af ugen …
Jeg har været ude og gå på Amagerbrogade flere gange i løbet af ugen og syntes at jeg er blevet bedre til at møde cykler og folk der går forbi – jeg kan dog ikke gå forbi en vovse uden at skulle hilse og lege lidt.
Jeg syntes nu også, at jeg er rigtig god til at gå med linen i mit halsbånd, men det er lidt svært, når man ikke har prøvet det så meget.
I dag, lørdag, har jeg trænet lidt da jeg var en tur på banerne – syntes faktisk at det gik rigtigt godt det meste af tiden, men jeg fik jo også lov til at løbe rundt og lege med de andre når de lavede noget som så sjovt ud.
Dagen startede i øvrigt uden sne, men lige nu er der helt hvidt uden for – dejligt – det er nemlig rigtigt sjovt, at lege ude i sneen.
Søndag startede jeg med en kort tur på banerne for jeg skulle lige se om græsset var helt hvidt – og det var det … men der var et flot lys da solen var på vej op.
Ellers har jeg forsøgt mig som lejlighedsvovse på Frederiksberg, for jeg var til 70 års fødselsdag med mange mennesker og larm. Jeg syntes ellers jeg var rigtig god til det der lejligheds halløj, for jeg tissede vist kun på 2 gange på gulvet, men det er altså også lidt svært når, man ikke bare lige kan gå ud af døren og ud i haven.
Og trapper, der var godt nok elevator, men det var vist en pensionistelevator for den kørte godt nok langsomt og sagde underligt – jeg blev båret i stedet for og det var bedre syns’ jeg.
Ellers er det lidt underligt at gå tur på Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé for der er godt nok rigtig mange menesker, og mange af dem ville gerne hilse på mig og klappe mig …
Mødte også nogle by-vovser, men de er lidt kedelige for de gad ikke lege – eller også var det noget med, at man ikke kunne lege på fortorvet, fordi der var mange mennesker – det fandt jeg aldrig helt ud af …
Nu er jeg heldigvis hjemme igen, og kan slappe lidt af, der hvor jeg plejer at ligge og tænke lidt over de mange ting jeg har set i dag
– Dagens kommandoer : Zero, plads, sit, dæk, værs’go, stå, højre og venstre, slip, vente
– Træning : indkald (navn) – plads – sit – stå – højre – venstre
– Lørdagens jubiiee : Snevejr …