Lørdag er den dag, hvor jeg går til hvalpetræning i Ørestaden om formiddagen (efter påske er det onsdag aften) smiley
På den ene side af den store græsplane, hvor jeg træner er der en kanal med vand (og et par gæs) på den anden sider kører metroen oppe i luften. Ved siden af ligge DR-husets P-plads og modsat er der en vej med lejligheder ved siden af.

I sidste uge var vi ude og trave i et par timer på fælleden som en del af træningen og blev “lidt” små-snavsede.
I dag skulle det så ha’ været normal træning og det gik egentligt også meget godt, hvis man ser bort fra, at jeg ikke gider at stå og vente på de andre. Men da vi lavede en øvelse, hvor vi skulle løbe lidt rundt mellem de andre (slalom), så var det altså at Suki (samojede spids) kom for tæt på kanten til kanalen og faldt i vandet – øj hvor blev hun våd.
Lidt senere havde vi frikvarter og måtte løbe rundt og lege og så var det jeg skulle fange Suki, men kom til at løbe lidt forkert – nåe ja – så var det altså, at jeg også kom for tæt på kanten til kanalen med samme resultat, som det der skete før – hhmmrrff – jeg faldt i kanalen og måtte hjælpes op.
Og ja – jeg blev også meget våd – der var forresten nogen, som grinte da jeg kom op af vandet og sagde at jeg slet ikke var så stor som de gik og troede smiley
Der var også en som nok mente helt bestemt at vandet var sunket flere meter i kanalen efter jeg var kommet op igen smiley

Jeg syntes altså selv, at jeg er ret god til det der svømning, så det burde da også være en del af træningen, men vejret må godt være lidt varmere næste gang …

Så i dag var det træning med kanalrundfart uden båd smiley

– Ugens kommandoer : Zero, plads, sit, dæk, værs’go, stå, højre og venstre, slip, vente, pote, omkring, bliv
– Træning : indkald (“navn” kom) – plads – sit – dæk – stå – højre – venstre – pote – bliv – slip – “High five”
– Ugens øv : Faldt i vandet
– Ugens weee : kan vist svømme (tror jeg nok)