Så blev den sidste sommerweekend ifølge kalenderen – suk … og dagene er blevet kortere så nu er det mørkt når jeg er ude på den sidste længere aftentur – underligt …
Men i dag (lørdag) har jeg da været på banerne og en tur i skoven hvor jeg blev lokket til at gå på en hestesti – og så møder man meget store dyr som ikke opfører sig som en vovse og de siger altså underligt og kan løbe meget hurtigt. Mystisk ting som man ikke engang må løbe efter og lege med – det var lidt øv for et par af dem var egentligt meget søde tror jeg nok smiley

Lørdag var en lang dag så jeg har godt nok været lidt træt her til aften men jeg håber da jeg er lidt mere frisk søndag for så ka’ jeg gi’ den gas igen ovre på banerne smiley

Ugens kommandoer : Zero, plads, sit, dæk, værs’go, stå, højre og venstre, slip, vente, pote, omkring, bliv
Træning : Nope – det er fortsat ferietid – måske