Just another weekend … var ikke lige hjemme da jeg blev sendt til Sverige om lørdagen – et eller andet med noget udstilling tror jeg nok … men både mig og min søster Amanda kom flot igennem kontrollen i Sverige (det gjorde mine ledsagere forresten også).
Film og billeder I et lidt større format : SKK Malmö 19-03-2016 (min film driller så den er ikke klar endnu).
Natasja var den som klarede sig allerbedst for hun blev nr. 1 i junior tæver, men hun var jo også på hjemmebane – både Amanda og mig blev nr. 2 – mig i junior han og Amanda i mellemklasse tæver (hedder vist noget andet i Sverige).
Og vi havde også lige lidt søskende træf i Malmö – lige midt i indgangen da vi skulle hjem – Natasja, Amanda og mig – og folk kiggede næsten slet ikke
Ugens kommandoer : Zero, plads, sit, dæk, værs’go, stå, højre og venstre, slip, vente, pote, omkring, bliv
Træning : Ringtræning – løb (i trav) – højre – venstre – omkring – stå
For sjov : “High five” – “vinke” – “hop hop” – kramme